Artikel, Frit Danmark 1943, “Jøderne” 2017-04-01T17:36:47+00:00

Artikel udgivet af Frit Danmark

Frit Danmark var en af de betydeligste modstandsorganisationer i det besatte Danmark, som også er kendt som udgiver af det indflydelsesrige illegale blad af samme navn. Organisationen rekrutterede bredt i det politiske spektrum blandt større byers middelklasse.

Tonen i bladet “Frit Danmark” var ikke vulgær og højtråbende som i megen anden illegal presse. “Frit Danmark” var henvendt til det kræsne publikum, det progressive borgerskab, middelstanden og kulturradikale på venstrefløjen, som oftest med Mogens Fog som pennefører i de centrale artikler. Han blev også “Frit Danmarks” ideologiske leder, hjulpet på vej af Christmas Møllers fravær. Resten af besættelsen opretholdt de to modstandsledere forbindelsen over Nordsøen via en hemmeligt formidlet brevkorrespondance. (Danmarkshistorien.dk)