Hanne Nehm 2018-05-22T11:55:51+00:00

Flugten til og opholdet i Sverige 1943 til 1945 af Hanne Nehm

Fra nazismens start i Tyskland i 1933 blev jøderne endnu engang et truet folkefærd. Mange tyske jøder forsøgte at undslippe til andre lande bl. a. til Danmark, som generelt ikke tog særlig venligt imod dem, og som enten sendte dem tilbage til Tyskland eller tilskyndede dem til at tage til andre lande måske af frygt for at genere vores store naboland. Min far var en kort periode i 1937 ansat i fremmedpolitiet og hans arbejde som jurist bestod i at ekspedere udlændinges ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser. Det drejede sig på det tidspunkt især om jøder og andre der forsøgte at komme væk fra de nazistiske forfølgelser. Sagerne blev afgjort i justitsministeriet og som regel med negativt resultat. Min far følte det meget ubehageligt, og rigspolitichefen blev klar over hans holdning og fortalte derfor ham, at meningen var, at der skulle være så få tyske flygtninge i landet, hvis der skulle komme en tysk besættelse. Der kom dog i 1939 320 jødiske børn mellem 15 og 17 år på initiativ fra Kvindernes Internationale Liga for fred og frihed og en del jødiske landvæsenselever. Begge grupper var udset til at få en landbrugsuddannelse i Danmark inden en udvandring til Palæstina. Disse jøder blev hårdt ramt af aktionen mod de danske jøder i oktober 1943 og 43 af børnene blev fanget og sendt til Theresienstadt.

9. april 1940 blev Danmark besat af tyskerne. De danske jøder blev selvfølgelig meget bange for, hvad der nu skulle ske. Samarbejdspolitikken førte dog til, at de danske jøder i forhold til jøder i resten af Europa slap for forfølgelse og vanskelige livsvilkår. Danske og tyske myndigheder enedes om, at ”Jødespørgsmålet” ikke skulle rejses. Den danske regering gav dog visse indrømmelser med Det Mosaiske Troessamfunds fulde opbakning. Det betød, at man holdt op med at udnævne jøder til fremtrædende offentlige stillinger og i visse tilfælde undlod at bringe radioudsendelser af eller om fremtrædende jødiske personligheder. Min mor, der var jøde, havde en faster, der var inspektør på Kunstindustrimuseet. Hun tog i 1943 sin afsked for at give plads for en ikke-jøde i ledelsen.

I juni 1941 i forbindelse med tyskernes forberedelser til et angreb på Sovjet blev kommunisterne  fanget og interneret af det danske politi i Horserødlejren efter tysk pres. Også kulturpersonligheder, der udtrykte sig negativt om nazismen, blev interneret i kortere eller længere periode.

Da samarbejdspolitikken den 29 august 1943 brød sammen, blandt andet på grund af tyskernes vrede over et stigende antal sabotager, ophørte regeringen og rigsdagen med at fungere. Landet blev administreret af ministeriernes departementschefer under ledelse af direktøren for udenrigsministeriet Niels Svenningsen, og der blev i en kort periode indført undtagelsestilstand. Alt dette resulterede i en skarpere kurs fra tyskernes side. F. eks. overtog tyskerne opsporingen, tilfangetagelsen og domfældelsen af sabotører. Efter august 1943 var vejen banet for aktioner mod jøderne, men den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best vægtede stadig samarbejdet med danskerne højt for at sikre en stabil leverance af fødevarer til Tyskland. Hvis det stod til ham, ville der ikke have været nogen forfølgelse af jøder i Danmark ifølge Erik Scavenius. Men Hitler – styret ville nu også rense Danmark for jøder. Den 31. august og den 17. september 1943 blev der gennemført razziaer mod det mosaiske trossamfunds ejendomme, hvor tysk politi beslaglagde medlemsarkiver, slægtshistorier og stamtavler. Det skulle have fået alle alarmklokker til at ringe, men endnu troede de fleste jøder, at de var fredede. Men den 28. september advarede Georg Duckwitz, der var skibskyndig ved det tyske gesandtskab og rådgiver for Werner Best – og en række andre anonyme tyskere det mosaiske trossamfunds ledelse om den umiddelbart forestående tilfangetagelse af de danske jøder med udtrykkelig opfordring til at lade beskeden nå ud til alle de berørte. Man understregede, at ingen måtte opholde sig i sit hjem.Sverige havde på dette tidspunkt tilbudt at modtage hele den jødiske befolkning.